Den flotte stedmoderblomst

Stedmoderblomst – den ubeskrivelige smukke blomst.

Stedmoderblomst mytologi:

Stedmoderblomst // Viola er det såkaldte slægtsnavn og er af latinsk oprindelse og går igen i de fleste europæiske sprog. Artsnavnet er tricolor altså trefarvet og det skyldes, at blomsten oftest er 3 farver – hvid-lyseblå, gul eller mørkeblå.

Stedmoderblomst der er det danske navn, skyldes at blomsten nederste og store kronblad sammenlignes med en stedmor som faktisk sidder og spreder sig på 2 stole altså (bægerbladene) og på sit skød har en form for fad med grød, hvori der ligger en stor gul smørklat som er (kronbladetes gule grund). Stedmoderen har 2 børn som vises ved de 2 nederste hvide-lyseblå kronblade som sidder nær grøden med smørklatten på hver sin side. Så er der de 2 stedbørn, altså de 2 øvre, det er de mørkeblå, mere triste farvede kronblade, som sidder længst væk og må desværre nøjes med en stol tilsammen.
stedmoderblomst



Øvrige informationer omkring stedmoderblomsten:

Almindelig stedmoderblomst (Viola tricolor ssp. tricolor)

  • Familie: Violfamilien (Violaceae)
  • Orden: Violordenen (Violales)
  • Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)

Stedmoderblomst er en viol med slægtens karakteristika som er dens kendetegn. Det kan også kendes sammen med Ager-Stedmoderblomsten fra de øvrige danske arter i slægten ved at have meget store og flotte løvbladsagtige dybe fligede akselblade.

Stedmoderblomst planten bliver ca. 25 cm. høj og stænglen er ofte forgrenet og man kan se at blomsterne udgår fra de øvre bladhjørner.

Ved stedmoderblomst ses ofte uregelmæssigheder ved kronen. Kronbladet altså (læben) er ret ofte hvidlige/lyseblå med en snært af gul basis og meget mørkeblå saftstriber der går til lidt under midten af længden. Der er 2 kronblade som sidder i den midterste del, de er typiske lyseblå med mørkeblå saftstriber. Øvre kronbladene er mere mørkeblå-mørklilla. Dog kan der oftest forekomme ret store variationer. Løvbladene er langstilkede og afskåret til kileformet grund samt er Akselbladene meget store og dybe fligede.

Variation:

Stedmoderblomsten er en variable blomst og den findes i mange forskellige nuancer og størrelser.

Slægten & forveksling:

Stedmoderblomstarterne er kendetegnet ved de store og dybe fligede akselblade, hvorimod andre danske arter i slægten har små, sylespidse akselblade med eller uden nogen for for frynsede vedhæng.

Stedmoderblomsten krydser med lethed, med andre storblomstrede dyrkede former. Underarten Klit-stedmoderblomst har forholdsvis mindre blomster, der også viser sig at være mindre spraglede. Den er desuden den flerårig med stærkt forgrenet jordstængel. Ydermere er den almindelige stedmoderblomst tæt forbundet med Klit-stedmoderblomst med fertile hybrider.

Ager stedmoderblomst er i familie med de fertile hybrider og den kendes ved at kronbladene er mindst lige så lange som bægerbladene.

Mere information / Felthåndbogen: Der kan findes mere information omkring Ager stedmoderblomst, Hunde viol, Krat viol og klit stedmoderblomst i felthåndbogen.



Det biologiske afsnit:

Vi tager udgangspunkt i en et- eller 2årige urt. Det der sker er at blomsterne bestøves af kryb (insekter) og frøene spredes tildels ved myrespredning det sker ved slyngspredning idet frøerne smuttes ud når kapslens klapper åbner sig ved den flotte modenhed.

Stedmoderblomsten har en bestøvningsmekanisme der adskiller sig fra de andre arter i slægten, det har ager stedmoderblomst også.

Processen går således ud på at blomsterstøver bliver ikke liggende mellem de forlængede hindeagtige spidser af støvknapperne der sker til gengæld det at de falder ned i meget tæt hårklædt rende ved indgangen til sporen. Derefter kommer insekterne og vil suge honning i sporene og derved kan det ikke undgås at få pollenet på sig.

I sommerhalvåret blomstrer den almindelige stedmoderblomst dog har den som de andre små violer lukkede (kleistogame) blomster som efterfølgende udvikles senere end de storkronede blomster og derved sættes frø ved selvbefrugtning.

Levested: Sandet og mager agerjord, klitter, grusgrave og store strandarealer.

Stedmoderblomsten er i en lille grad kalkskyende; og når der er mange af dem på en mark så indikerer og viser det at marken er meget kalktrængende.

Stedmoderblomsten ses omkring maj-september nogen gange oktober – stedmoderblomsten er en meget almindelig art i Danmark.

Den primære udbredelse ses på passende biotoper i hele landet men fortrinsvis i sandjordsne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.